Strid om markering af vigtig historisk årsdag

    jaruzelski_1981

    TV og radioudsendelser blev afbrudt af general Jaruzelski den 13. december 1981, da han meddelte polakkerne at der var indført krigsretstilstand. Det betød samtidig arrestationer af flere tusinde Solidarnosc-aktivister. Arkivfoto.


    WARSZAWA: I dag er det årsdagen for krigsretstilstanden, der blev indført i Polen i 1981. Men dagen markeres med forskellige formål.


    Natten til den 13. december 1981 blev flere tusinde aktive i Solidarnosc anholdt og interneret af de kommunistiske myndigheder. Russiske og polske tropper satte et jerngreb ind mod de demokratiske kræfter i Polen i en nøje tilrettelagt aktion.

    Kort frihed

    Polakkerne havde ellers fået flere frihedsrettigheder året før i kølvandet på augustaftalen på skibsværftet i Gdansk mellem myndighederne og Lech Walesas Solidarnosc, men det skulle der sættes en stoppe for, og Solidarnosc blev forbudt. Derfor er årsdagen vigtig for polakkerne.

    LÆS MERE
    solidarnosc.dk: Dansk side om Solidarnosc

    Tvist om fejring

    Men dagen markeres på flere måder i Polen. Den polske præsident Bronislaw Komorowski opfordrer polakkerne til at tænde lys til minde om de faldne i kampen, og som erindringen om at frihed ikke er en selvfølge.

    Anden national kamp

    Oppositionens største parti, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) vil bruge dagen på demonstrationer mod de lokale valgresultater i november, hvor der beviseligt var rod i it-systemerne. Resultatet kom for sent, men valgkommissionen godkendte valget.

    Valgfusk

    Da PiS ikke havde fået det ventede resultat efter målingerne, så har de anklaget regeringen for valgfusk, og det demonstrere de for i dag. De demonstrerer i dag under parolen: ”Forsvar demokratiet og ytringsfriheden” med Jaroslaw Kaczynski som formanden.

    Walesa tager afstand

    Lech Walesa tager afstand fra demonstrationerne, og håber at polakkerne ikke vil deltage. Han mener at PiS misbruger den vigtige nationale dag til egen vinding og til at skabe nye fjendebilleder.

    – Jaroslaw Kaczynski er en useriøs mand, han gør hvad han kan for at hindre genopbygningen af Polen, siger Lech Walesa i en kommentar til PiS demonstrationerne i dag. Walesa fortalte også, at han ofte hørte dårligt om Kaczynski når han rejste i udlandet. Han mener at Kaczynski skader Polen med hans fjendebilleder.

    Danskerne pædofile

    Fornylig beskyldte Kaczynski danskerne for, at det i Danmark var tilladt at være pædofil. Efter hvad polennu.dk erfare har han fortalt til sit forsvar, at hans viden kommer fra internettet, hvor han havde læst at den seksuelle lavalder i Danmark er 12 år.