Regeringsparti foreslår anti-junkfood kampagne


    WARSZAWA: Regeringsparti vil iværksætte kampagne, der skal få børn og unge til at fravælge junk-food, og vælge en sundere livsstil.


    Fedme blandt børn og unge er et stigende problem i Polen.

    Onsdag foreslog det polske bondeparti, PSL, i Sejmen, at der skal iværksættes en kampagne overfor skoler, med det formål at øge sundhedstilstanden blandt børn og unge.

    Sundere sortiment

    Det nye lovforslag skal reducere indholdet af sukker, fedt og andre skadelige stoffer, i den mad og i de drikkevarer, der findes på skolerne i Polen.

    Bondepartiet har lavet en film om emnet, ligesom der er oprettet en hjemmeside med sunde tips.

    Kun begyndelsen

    – Dette er bare begyndelsen på en kampagne, der skal fremme sund mad, og reducere mængden af junkfood, siger PSL’s talsmanden Krzysztof Kosinski til det polske nyhedsbureau PAP.

    Op til 16 år

    Den nye kampagne skal introduceres overfor børnehaver, grund- og mellemskolerne med børn og unge op til 16 år.

    Unge mellem 16 og 19 år skal ikke omfattes af kampagnen, da PSL mener, at eleverne er gamle nok til selv at afgøre hvad de spiser.

    Efter skandale

    Kampagnen giver partiet mulighed for at genoprette sit grønne og sunde image, efter at partiets topfolk har været involveret i en korruptionssag om statsstøttet korn. Skandalerne har ført til et dyk i meningsmålingerne for det polske bondeparti, PSL.

    Skandalen betød, at den daværende landbrugsminister Marek Sawicki, der var udpeget af PSL, måtte trække sig tilbage.