Polske præsidenter deltager i ceremoni i Rom

    Lech_Walesa_Bronislaw_Komorowski_præsidenter_Polen_2

    Polens nuværende præsident, Bronislaw Komorowski (tv.), Aleksander Kwasniewski og Lech Walesa rejser sammen til Rom den 27. april, når den tidligere polske pave skal gøres til helgen. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Præsident Bronislaw Komorowski har inviteret tidligere præsidenter i Polen med til kanonisering af den tidligere polske pave Johannes Paul II.


    Polens præsident og præsidentfruen har inviteret sine forgængere Lech Walesa og Aleksander Kwasniewski med til Rom, når den tidligere polske pave Johannes (John) Paul II skal gøres til helgen den 27. april.

    De to tidligere præsidenter har sagt ja, tak til at deltage.

    – Jeg er meget glad for, at min invitation er blevet accepteret, siger Komorowski til polsk TVP.

    Nyt museum

    Den tidligere polske pave var meget populær i Polen, og onsdag åbner et nyt museum om den tidligere polske pave i udkanten af Krakow.

    – Det bliver den første multimedie udstilling af sin art til at fortælle historien om den tidligere pave, siger fader Dariusz Ras, der er direktør for museet.
    – På den ene side gør vi brug af meget moderne teknologi, men på den anden side holder vi os til de originale udstillingsgenstande, der er blevet brugt af Johannes Paul II.

    Barndomshjem

    Museet er Johannes Paul II ’s barndomshjem, et byhus hvor paven boede sammen med sin familie i tiden før Anden Verdenskrig.

    Johannes Paul II var den første ikke-italienske pave i mere end 400 år, og var i pavestolen fra 1978 til 2005.