Polske håndboldpiger varmer op til VM mod Lyngby

    Foto_Maja_Giannoccaro_Kim_Rasmussen_landstræner_håndbold_Polen_damer_polennu

    Den danske landstræner for de polske håndboldpiger Kim Rasmussen, er i gang med sin sjette hvid-røde sæson. Her ses han under EURO 2014 for herre i Aarhus, hvor han var gæst i den polske fanzone. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.


    KØBENHAVN: De polske håndboldpiger møder det danske håndbold tophold Lyngby onsdag aften som optakt til VM, der begynder om en uge.


    Det polske damelandshold med danskeren Kim Rasmussen som landstræner, lader op til VM med opvisningskamp i Lyngbyhallen onsdag aften mod Lyngby onsdag aften.

    400 fribilletter

    Klubbens hovedsponsor, Sparekassen Kronjylland, har købt 400 fribilletter, der kan hentes i bankens afdeling på Lyngby Hovedgade 63.

    Polen møder også Brasilien to gange i et træningsopgør i Lyngby tirsdag og torsdag.

    VM i Danmark

    På lørdag begynder VM slutrunden i Danmark, og de polske piger med den danske træner, skal have base i Næstved, hvor den første modstander bliver Cuba.

    Polsk semifinale

    Polen spillede sig ved VM for to år siden overraskende i semifinalen, hvor de tabte til Danmark. Ved roret står Kim Rasmussen, der har taget hul på sin sjette sæson som landstræner. Kim Rasmussen har en fortid som både spiller i Lyngby og mangeårig træner for Lyngbys damer.

    Insider viden

    – Der er tale om en træningskamp, hvor polakkerne nok vil indøve nogle systemer. Men under alle omstændigheder kan publikum se frem til en underholdende kamp, siger Per Rasmussen, sportschef i Lyngby og far til de polske håndboldpigers træner Kim Rasmussen.

    Det polske landshold bor på Gentofte Hotel og drager fredag morgen til Næstved.