Polsk scoring i europæisk fodboldfinale i Warszawa

sevilla_vinder

Kampens eneste polske spiller, Grzegorz Krychowiak, på jagt efter bolden mellem to spillere fra Dnipro


WARSZAWA: Det spanske hold Sevilla FC vandt finalen i fodboldens Europa League. Kampen blev spillet i Warszawa, og den eneste polske spiller på banen scorede et af Sevillas mål


Den polske midtbanespiller Grzegorz Krychowiak scorede et af målene, da hans klub, Sevilla FC, onsdag aften vandt finalen i fodboldens Europa League.

Den spanske klub besejrede Dnipro fra Ukraine med 3-2 i finalen, der blev spillet på Det Nationale Stadion i Polens hovedstad Warszawa.

Hurtig ukrainsk føring

Sevilla FC vandt turneringen sidste år, og var favoritter til også at hente titlen i år, men lidt overraskende kom det ukrainske hold foran, da Kalinic scorede efter bare syv minutters spil.

I det 28. minut udlignede Grzegorz Krychowiak for Sevilla efter et spansk hjørnespark. Få minutter senere bragte Bacca spanierne på 2-1, men kort inden pausen udlignede Rotan for Dnipro.

Inden første halvleg sluttede nåede Grzegorz Krychowiak at få et gult kort.

Polak tæt på scoring

Begge hold havde chancer i løbet af 2. halveg, blandt andet fik Krychowiak blokeret et skud, som var tæt på at gå ind.

Kampens afgørelse faldt i det 73. minut, da Bacca scorede sit andet mål.

Det var fjerde gang Sevilla vandt Europa League.