Polens håndbold kvinder klar til VM i Danmark

    polens_håndbold_piger_til_vm_i_danmark

    Polen fik en historisk fjerdeplads, da håndbold-kvinderne med danskeren Kim Rasmussen som træner, deltog i VM i Serbien i 2013. I december får polakkerne chancen igen for en god placering, når der spilles VM-slutrunde i Danmark fra den 5. december. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Landstræneren for Polens håndbold-kvinder, danskeren Kim Rasmussen, har udvalgt bruttotruppen på 19 spillere, forud for VM i Danmark i december.


    Den danske landstræner for Polens håndbold-kvinder Kim Rasmussen, har offentliggjort navnene på de 19 spillere, der skal med til de sidste to træningskampe mod Tyskland og Monte Negro den 25. og 28. november i Polen. Herefter udvælges de 16 spillere, der skal med til VM i Danmark i december.

    Spiller i Næstved

    Polen er kommet i gruppe B ved VM, der spiller sine gruppe-kampe i Næstved. Gruppens øvrige hold er Sverige, Cuba, Holland, Angola og Kina.

    Historisk fjerdeplads

    Sidst det polske kvinde-landshold deltog i håndbold-VM var i Serbien i 2013. De polske kvinder kom på fjerdepladsen i turneringen. Også dengang var det danskeren Kim Rasmussen, der var træner for de bedste polske håndboldpiger.

    Først mod Cuba

    De polske håndboldpigers første kamp bliver mod Cuba på VM åbningsdagen 5. december.

    SE SPILLEPLAN
    Officiel hjemmeside for VM 2015 i Danmark (engelsk)