Polens arbejdsminister overvejer ny mindsteløn

    Arbejdsløsheden_stiger_i_Polen_Iben_Molgaard_Madsen_polennu

    Foto: Iben Molgaard Madsen.


    WARSZAWA: Polen overvejer ny mindsteløn, der også skal omfatte deltidsansatte.


    Arbejdsministeriet i Warszawa overvejer at indføre et minimums timeløn på 10 zloty.

    – En ny rapport skal vise, konsekvenserne ved at indføre en ny bestemmelse på arbejdsmarkedet med en mindsteløn der er baseret på en times arbejde til 10 zloty, siger arbejdsminister Wladyslaw Kosiniak-Kamysz til radiokanalen RMF FM.

    1.600 zloty om måneden

    I øjeblikket er der kun en mindsteløn på 1.600 zloty, der gælder for en måneds arbejde med 39 timer om ugen. Projektansættelser og deltidsarbejde forpligter ikke arbejdsgiveren til at give mindstelønnen, ligesom arbejdsgiveren heller ikke skal betale for sygdomsfravær.

    Piotr Szumlewicz fra det polske LO (OPZZ) siger, at cirka 900.000 mennesker i Polen ikke er omfattet af mindsteløn.

    3 zloty i timen

    – En ny lov, vil kunne hjælpe hundredtusindvis af mennesker, der i øjeblikket arbejder for et beløb, der ligger langt under deres værdighed, siger han til RMF, og nævner at nogle polakker arbejder for 3 zloty i timen.

    Szumlewwicz mener dog, at mindstelønnen skal være på mindst 11 zloty, men selv om det kun bliver på 10 zloty, så er det et skridt i den rigtige retning.