Polen vandt over Tyskland i vigtig EM-fodbold kamp

fodbold

Polen besejrede overraskende lørdag de tyske verdensmestre med 2-0. Det er første gang Polen slår Tyskland i fodbold. Foto: PZPN.


WARSZAWA: Polen vandt lørdag overraskende over verdensmestrene i fodbold fra Tyskland i en vigtig kamp om at komme med til EM i 2016.


Det lykkedes lørdag aften det polske landshold, at besejre de tyske verdensmestre i fodbold med 2-0. Det første mål faldt i det 51. minut, og blev sat ind af Arkadiusz Milik.

Afgjort 2 min før tid

Det andet mål blev scoret af Sebastian Mila i det 88. minut. På det polske landshold er der fem spillere, der har deres dagligdag i tyske klubber. Mest kendt er Robert Lewandowski, der scorede fire gange i en Champions League semifinale som den første nogensinde.

Polen i front

Med sejren lørdag, er Polen nu nummer 1 i gruppen med 6 point, og en målscore på 9-0. På andenpladsen er Irland, efterfulgt at Tyskland og Skotland med 3 point, men Geogien og Gibraltar ikke har fået point i gruppen.

Stor jubel

Sejren var godt hjulpet på vej af et stærkt polsk hjemmepublikum. Det var tyskerne der havde bolden det meste af tiden, og sad på kampen. Tyskland havde ti skud indenfor den polske målramme, men alle blev afværget. Det polske mandskab havde kun tre, men de to gav resultat.

Tyskland havde seks hjørnespark i kampen, polakkerne havde ikke et eneste, men gik ud af kampen med sejren og 3 vigtige point.

Mod alle odds

Forud for kampen, var der ingen der havde troet på, at Polen – som er nummer 70 på verdensranglisten – kunne slå nummer 1 fra Tyskland. Og i det historiske lys, har der før lørdagens opgør været 18 A-landsholds kampe mellem Polen og Tyskland, som alle har tidligere givet sejr til tyskerne.

Derfor vil sejren formentlig puste nyt liv i fodboldinteressen i Polen, da det nu er lykkedes at besejre verdensmestrene fra Tyskland.