Polakker frygter borgerkrig i Ukraine

    Kiev_demonstrationer_fire_døde_polen_0

    Polakkerne frygter at konflikten i Ukraine udvikler sig til borgerkrig. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polakker frygter borgerkrig i Ukraine, viser en undersøgelse der er gennemført i denne uge.


    I en ny undersøgelse af polakkernes holdninger til protesterne i Ukraine foretaget af det polske analyseinstitut CBOS frygter 45 procent af polakkerne nu, at protesterne i Ukraine vil udvikle sig til en regulær borgerkrig.

    Polakker følger udviklingen

    Begivenhederne i Ukraine vækker generelt stor interesse i Polen. Næsten to tredjedel (65 procent) af de adspurgte polakkerne følger udviklingen.

    Hver tredje er nervøs

    30 procent af polakkerne er ifølge undersøgelsen nervøse for at begivenhederne i Ukraine kan have indflydelse på Polens sikkerhed, mens 60 procent ikke mener at situationen i Ukraine udgør nogen trussel for Polen.

    Holder med ukrainerne

    Sympatien blandt de adspurgte polakker er langt overvejende (63 procent) på de protesterende ukrainernes side og kun en procent støtter den ukrainske præsident Viktor Janukovitj.