Nye sanktioner mod Rusland kan gøre ondt

    Radek_Sikorski_mest_populær_i_Polen_polennu

    Polens udenrigsminister Radek Sikorski har stået for en hård linie overfor Rusland, og i går kom de første fase-3 sanktioner. Arkivfoto.


    BRUXELLES: EU vedtog tirsdag nye hårde sanktioner mod Rusland, men der vil stadig blive sendt avancerede europæiske våben til Putin.


    Nu er det ganske vist. De 28 EU-lande er nu endelig – efter maratonforhandlinger – blevet enige om skærpede sanktioner overfor Rusland, på grund af krisen i Ukraine. Nu er det ikke længere kun navngivne personer der blokeres for i EU og USA – nu rammes flere brancher. Sanktionerne skal efter vore oplysninger, træde i kraft allerede fra torsdag.

    Fase 3 sanktioner

    EU-diplomater oplyser, at de 28 EU-ambassadører blev enige om de såkaldte fase-3 sanktioner. Den omhandler et våbenembargo, sanktioner mod de store statskontrollerede bankers adgang til de finansielle markeder, samt sanktioner mod eksport af visse former for teknologi til forsvarsindustrien og energisektoren.

    Våben på vej til Rusland

    Det nye våbenembargo mod Rusland omfatter kun nye aftaler, og det betyder at England kan fuldføre leverancerne af avancerede skydevåben, ligesom Putin får leveret to top-avancerede krigsskibe fra Frankrig – det første krigsskib får Rusland i oktober fra Frankrig.

    Minus 4,8

    EU Observer opgør de russiske tab i forbindelse med sanktionerne til 23 milliarder euro i år og 75 milliarder euro i 2015. Det svarer til henholdsvis 1,5 og 4,8 procent af det russiske bruttonationalprodukt, skriver Berlingske.

    Sanktionerne kommer også til at ramme EU. Ifølge EU Observe vil tabet udgøre 40 milliarder euro i 2014 og hele 50 milliarder euro i 2015. Omregnet til EU´s bruttonationalprodukt svarer det til henholdsvis 0,3 og 0,4 procent af BNP.

    Ruslands banker

    Sanktionerne mod de russiske banker omhandler salg af nye aktier samt obligationer med en længere løbetid end tre måneder. Det har været finansieringsformer, som de store russiske statsbanker har benyttet meget i de foregående år, og sanktionerne ventes at få vidtrækkende konsekvenser for bankernes muligheder for udlån og dermed russisk økonomi over en bredere kam. Det er blandt andet Ruslands største banker Sberbank og VTB, som vil blive ramt.

    Ingen effekt?

    Det er dog tvivlsomt, hvor stor en effekt sanktionerne får, mener ekspert i internationale forhold, Philipp Missfelder.

    – Sanktioner kan ikke erstatte en politisk løsning. Rusland har potentiale til at udholde dem i lang tid og spænde livremmen. Derfor bør vi ikke tro, at sanktionerne er et vidundermiddel, siger Philipp Missfelder til Deutsche Welle.

    Sanktionerne skal revurderes om tre måneder.