Forsvarsaftale mellem USA og Polen godkendt

    Polens præsident Lech Kaczynski underskrev i går aftalen med USA, den såkaldte SOFA aftale, om udstationering af amerikanske soldater og missiler. Foto: gov.pl.


    WARSZAWA: Polens præsident Lech Kaczynski har ratificeret forsvars-aftalen med USA om udstationeringen af amerikanske soldater og missiler.


    I går underskrev Polens præsident ’Status of Forces Agreement’, den såkaldte SOFA forsvarsaftale, om amerikanske tropper i Polen, og om udstationeringen af SM-3 missiler i Polen.

    Under polsk lov

    Ifølge aftalen er amerikanske soldater underlagt polsk lovgivning og beskyttelse, så de kan dømmes på lige fod med deres polske kolleger. De amerikanske soldater kommer også til at skulle betale i skat i Polen, hvilket er usædvanligt for udstationerede US-soldater.

    SOFA-aftalen indeholder også bestemmelser om told-forhold, og om indrejsebetingelser for amerikanske køretøjer, fly og skibe i Polen.

    100 mand

    Det polske forsvarsministerium forventer, at første fase i indsættelsen af Patriot luft-forsvaret og de 100 mand, som skal betjene det, vil begynde nu, da præsidentens har sat sin underskrift på aftalen.

    Det ventes at, de amerikanske soldater og missiler er på plads indenfor den næste måned. Basen ligger i byen Morag, i det nordlige Polen, 44 km nordvest for byen Olsztyn.

    SOFA aftalen

    Aftalen er erstatningen for den tidligere indgåede aftale med Georg Bush, om et polsk-amerikansk missilskjold, som også involverede Tjekkiet.

    I december indgik Polen og USA den nye SODA-aftale. Den oprindelige aftale blev mødt med stærke russiske protester, og det var en medvirkende årsag til at Polen og USA, med Barack Obamas administration i spidsen, lavede en ny aftale med Polen.

    Men også SOFA-aftalen har vakt russiske vrede.