Flere polakker siger nej til euroen

    polen_polakker_gdansk_2014_jens_mørch_polennu

    Selv om polakkerne er det mest EU-venlige folkefærd i medlemskredsen, så vender flere og flere polakker ryggen til euroen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Syv ud af ti polakker vil ikke opgive zlotyen til fordel for euroen, viser ny måling.


    Ifølge en ny meningsmåling er 68 procent af polakkerne mod at indføre euro, det viser den seneste undersøgelse fra CBOS. Polakkerne frygter stigende priser, og afgivelse af økonomisk kontrol.

    Fald i begejstring

    24 procent af polakkerne er for euroen, men det er fald i forhold til sidste år på 5 procent.

    Udenrigsminister Grzegorz Schetyna sagde i parlamentet i sidste uge, at selv om indførelsen af euroen var med i regeringens arbejdsplan, så er det for tidligt at fastsætte en dato.

    Skade polsk økonomi

    49 procent af de adspurgte frygter, at euroen vil skade den polske økonomi. Det er en stigning på næsten ti procent i forhold til målingen sidste år.

    64 procent af polakkerne forudser, at priser i butikkerne vil stige, hvis Polen indfører euroen.