En EU-dom betyder formentlig, at udenlandske virksomheder stadig skal registreres i RUT-registreret for at kunne arbejde i Danmark. Den danske regering har indført ordningen, for at undgå social dumping. Polen har klaget til EU over det danske register. Arkivfoto.
KØBENHAVN: En ny EU-dom betyder, at Danmark formentlig kan fortsætte med RUT-registeret, som Polen ellers har klaget over til EU.
EU-Dom-stolen har netop sagt god for, at Belgien registrerer arbejdskraft fra resten af Europa. Det kan redde Danmarks omstridte udlændingeregister, som Polen har kritiseret i stærke vendinger, skriver Berlingske.
Danmark undersøges
Danmark har længe været i EU-Kommissionens søgelys for at bryde EU-reglerne om fri bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, fordi virksomheder og lønmodtagere fra andre EU-lande skal registrere sig i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), når de vil arbejde i Danmark.
Men nu tyder alt på, at Danmark gerne må opretholde registeret, hvor udlændingene blandt andet skal oplyse, hvor i landet og hvor længe de skal arbejde, skriver Rikke Brøndum i Berlingske.
Dom om belgisk forhold
I en ny afgørelse fastslår EU-Domstolen, at medlemslandene har lov til at registrere lønmodtagere og virksomheder fra andre EU-lande for at sikre, at regler om arbejdsmiljø bliver overholdt og for at undgå skattesnyd. Dommen er afsagt i en sag, hvor en belgisk virksomhed havde fået en bøde, fordi den brugte polske ansatte fra sit polske datterselskab til at arbejde på sin fabrik.
De ansatte var bare ikke lovpligtigt registreret, og virksomhedens ledere blev idømt en bødestraf, da det ifølge belgiske regler er arbejdsgiverens ansvar at registrere udenlandsk arbejdskraft korrekt.
Klagede til EU
Virksomheden mente, at det stred imod den frie udveksling af varer og tjenesteydelser og klagede derfor over afgørelsen. De belgiske domstole bad EU-Domstolen tage stilling, og nu lyder dommen altså, at medlemslande frit kan registrere udenlandske arbejdstagere, da det tjener sociale hensyn i en grad, så landene gerne må afvige fra princippet om fri bevægelighed.
Tvivl fejet af bordet?
– Nu burde enhver tvivl om RUT-registeret være manet til jorden, og regeringen burde ikke være så bange for at se de udenlandske virksomheder efter. Når vi har med danske virksomheder at gøre, kan vi jo bare slå dem op i CVR-registeret og sende krav om overenskomst, men det kan vi jo ikke, hvis ikke vi ved, hvor og hvem de udenlandske virksomheder er, siger Gunde Odgaard, leder af BAT-kartellet til Berlingske.
Klage fra Polen
Polen har klaget over Danmark, fordi det ikke kun er myndighederne, men også fagbevægelsen, der har adgang til oplysningerne i RUT-registeret og dermed kan opsøge de udenlandske virksomheder. Polen – hvor størstedelen af virksomhederne kommer fra – har derfor forsøgt at få EU-Kommissionen til at erklære registeret ulovligt. Så sent som i efteråret skrev den polske vicestatsminister Janusz Piechocinski til EU-Kommissionen, at det danske register var problematisk, skriver Berlingske.
