En dag vil Smolensk-ulykken forene polakkerne

Tusk_Smolensk_2013

Statsminister Donald Tusk lagde en krans onsdag morgen klokken 6 ved Smolensk mindestedet på den militære kirkegård i Warszawa. Foto: Statsministeriet.


WARSZAWA: Det sagde Polens regeringschef Donald Tusk onsdag morgen til journalister da han lagde en krans ved monumentet for de omkomne fra Smolensk ulykken.


Polens statsminister Donald Tusk sagde på 3-årsdagen for Smolenskulykken, at han er overbevist om, at 10. april, en dag vil forene polakker. Det sagde Tusk, da han lagde en krans ved mindestenen for ofrene for Smolensk flystyrt ed Warszawas Powazki militære kirkegård.¨

National refleksion

– Jeg tror, at der vil komme en dag, hvor den triste og tragiske årsdag for Smolensk flyulykken ikke vil splitte polakkerne, men samle os i fælles refleksion og bøn, og uden negative følelser, sagde Tusk ifølge det polske nyhedsbureau PAP.

– Den dag vil komme. Jeg tror, også at det er hvad de døde i Smolensk ville have ønsket, at det er sådan, sagde Tusk.

Donald Tusk forlod Polen ved middagstid for at rejse til Nigeria.

Markeret i hele Polen

I de fleste polske byer blev ofrene fra Smolensk mindet, og den polske præsident havde inviteret de efterladte på besøg i Præsidentpaladset.

Egne mindehøjtideligheder

Den afdøde præsidents tvillingbror, lederen af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), Jaroslaw Kaczynski mener, at ulykken var sabotage, og underkender dermed både de russiske og polske rapporter om årsagen til ulykken. Af samme grund gennemførte PiS onsdag en lang række mindehøjtideligheder sideløbende med de officielle.

Ingen ny undersøgelse

Flere russiske medier skrev i går, at Smolensk sagen stadig bruges politisk i Polen. PiS har krævet en international undersøgelse, men det er afvist af Polen, Rusland, EU og USA.

Dårligt vejr

Konklusionerne i rapporterne om ulykken fastslår, at vejrforholdene var så dårlige, at det forulykkede præsidentfly aldrig skulle have været fløjet fra Warszawa den 10. april 2010.