Æblecider er blevet en populær drik i Polen

    ble_cider_polen_martin_bager_polennu

    Æblecider er blevet populære i Polen, selv om drikken er et nyt fænomen i Polen. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polakkerne er blevet vilde med æblecider, og fik for alvor øjnene op for den læskende drik sidste år.


    Der bliver solgt æblecider i Polen som aldrig før, og for få år siden var cideren stort set ukendt i Polen. Det var først i 2013, og efter en afgiftsnedsættelse, at der kom gang i salget, skriver dagbladet Rzeczpospolita.

    Allerede mere end sidste år

    – I første halvdel af 2014, var salget af cider det dobbelte af volumen for hele året 2013, siger Michal Rozalicz, marketing direktør for Ambra-gruppen, der producerer cider.

    – Og sommersæsonen er kun lige begyndt, tilføjer han.

    Stigning vil fortsætte

    Stigningen i salget er bedre end producenterne havde forventet. Med et salg på 2 millioner liter cider i 2013, ventes salget i år at blive på 4-6 millioner liter. Brancheorganisationen forventer at stigningstaksten i udbredelsen af cider i Polen vil fortsætte.

    Erstatning for øl

    – Cider er blevet populær, og forbrugerne ser den i større udstrækning, som et velsmagende og naturligt alternativ til øl, siger Ambra s Rozalicz.

    Afgifterne på blandt andet cider faldt markant den 1. januar 2013, og det har fået flere polske producenter på banen.